Betingelser
Salgs- og leveringsbetingelser
Gælder for alle salg og leverancer fra Johansen Consult ApS. Intraon er en del af Johansen Consult ApS.
1 Anvendelse
Betingelserne gælder for alle Johansen Consults salg og leverancer, uanset om leverancen skal driftes af Kunden, en af Kundens valgte samarbejdspartnere hos Johansen Consult eller en af Johansen Consults valgte samarbejdspartnere.
2 Rettigheder
Johansen Consult har ejendomsretten og alle immaterielle rettigheder til ydelser udviklet af Johansen Consult, forretningskoncepter og lignende samt skriftligt materiale, herunder dokumentation, brugermanualer og uddannelsesmateriale udarbejdet af Johansen Consult. Dette gælder både nuværende og fremtidige udgaver.
3 Overdragelse
Johansen Consult skal give samtykke til enhver overdragelse af rettigheder og forpligtelser i henhold til aftalen mellem Kunden og Johansen Consult.
4 Underleverandører
Johansen Consult forbeholder sig ret til frit at anvende underleverandører og eksterne konsulenter og andre tredjepartsleverancer.
5 Tredjepartsleverandører
For tredjepartsleverancer kan der være særlige vilkår, der skal iagttages. Ved uoverensstemmelser mellem Johansen Consults generelle forretningsbetingelser og eventuelle vilkår for tredjepartsleverancer går vilkår for tredjepartsleverancer i enhver henseende forud for bestemmelserne i generelle forretningsbetingelser for Johansen Consult ApS. Dette gælder blandt andet med hensyn til begrænsning i brugsretten, erstatningsansvar, opsigelse og prisregulering.
6 Priser og betaling
Alle priser er angivet ekskl. moms. For løbende priser forbeholder Johansen Consult sig retten til at regulere sine priser på baggrund af den gennemsnitlige årlige ændring i prisindekset baseret på nettoprisindekset pr. november for det forudgående år. Johansen Consult forbeholder sig endvidere ret til at foretage prisregulering som følge af prisændringer fra eventuelle underleverandører eller samarbejdspartnere.
De fakturerede beløb opkræves i henhold til særskilt aftale eller efter regning og forfalder til betaling på forfaldsdato. Ved for sen betaling kan Johansen Consult, uden påkrav, kræve rente og rykkergebyr i henhold til rentelovens bestemmelser.
7 Misligholdelsesbeføjelser
Mangelsbeføjelser kan gøres gældende i 12 måneder efter levering, hvorefter der ikke længere kan reklameres. Parterne er enige om, at købelovens § 54 hermed er fraveget. Reklamation skal være skriftlig.
Johansen Consult er til enhver tid berettiget til efter at have modtaget en skriftlig reklamation at foretage vederlagsfri afhjælpning.
Forholdsmæssigt afslag i prisen ydes kun ved væsentlige mangler, som Johansen Consult vælger ikke at udbedre ved afhjælpning.
8 Erstatning
Johansen Consult er alene forpligtet til at erstatte tab, der er en følge af en dokumenteret væsentlig mangel ved en leverance eller anden dokumenteret væsentlig misligholdelse fra Johansen Consults side.
Johansen Consults erstatningspligt omfatter alene Kundens direkte tab, hvorimod indirekte tab og følgeskader, herunder driftstab, øgede driftsudgifter, mistede besparelser, tabt avance, formuetab eller udgifter i forbindelse med tab af data, ikke erstattes.
Johansen Consult er ikke erstatningsansvarlig, hvis forsinkelse eller mangel ved en leverance skyldes forringelser i IT-infrastrukturen, som Johansen Consult ikke er ansvarlig for, eller forsinkede eller manglende leverancer fra fremmede leverandører, der ikke er undergivet Johansen Consults instruktion.
Johansen Consults samlede erstatningsansvar kan dog under ingen omstændigheder overstige kontraktsbeløbet på den konkrete aftale, dog maksimalt det beløb, som Johansen Consult har modtaget i de foregående 12 måneder. Såfremt en 12 måneders periode ikke er gået, beregnes ansvarsbegrænsningen som gennemsnittet af modtagne beløb i de måneder, som er gået, ganget med 12.
9 Produktansvar
Johansen Consult er ansvarlig for produktskade forvoldt af Johansen Consults leverancer.
Johansen Consult er dog ikke ansvarlig for indirekte tab og følgeskader, herunder driftstab, øgede driftsudgifter, mistede besparelser, tabt avance eller udgifter i forbindelse med tab af data samt skade, der af leverancen er forvoldt på fast ejendom eller på løsøre.
Johansen Consults ansvar i forbindelse med produktskade er desuden underlagt den i pkt. 8 angivne beløbsmæssige begrænsning.
10 Force majeure
Parternes forpligtelser i henhold til aftalen udskydes ved force majeure, hvorved forstås forhold, der ligger uden for Johansen Consults kontrol, herunder, men ikke begrænset til, krig, optøjer, terror, opstand, strejke, ildsvåde, naturkatastrofer, valutarestriktioner, import- eller eksportrestriktioner, afbrydelse af almindelig samfærdsel, afbrydelse af eller svigt i energiforsyningen, offentlige dataanlæg og kommunikationssystemer, virus, cyberterror, hackerangreb samt indtrædelse af force majeure hos underleverandører, og som Parterne ikke ved aftalens indgåelse burde have taget i betragtning.
Forhold hos Johansen Consults underleverandører, der medfører, at Johansen Consult ikke er i stand til at opfylde sine forpligtelser over for Kunden, og som ikke kan overvindes uden uforholdsmæssigt store omkostninger for Johansen Consult, anses ligeledes som force majeure.
11 Tavshedspligt og referencer
Johansen Consults personale iagttager ubetinget tavshed med hensyn til oplysninger vedrørende Kundens forhold og pålægger i fornødent omfang underleverandører og andre, der bistår Johansen Consult med leverancen, tilsvarende forpligtelser.
Kunden pålægges tilsvarende forpligtelser med hensyn til oplysninger om leverancen, herunder oplysninger om de kontraktuelle forhold.
12 Tvister og værneting
Lovvalg. Aftalen er undergivet dansk ret, og eventuelle tvister skal afgøres i Danmark efter danske regler ved voldgift efter "Regler for behandling af voldgiftssager ved Det Danske Voldgiftsinstitut".
Forhandling. Såfremt der opstår en uoverensstemmelse mellem Parterne i forbindelse med Aftalen, skal Parterne med en positiv, samarbejdende og ansvarlig holdning søge at indlede forhandlinger med henblik på at løse tvisten. Om nødvendigt skal forhandlingerne søges løftet op på højt plan i Parternes organisationer.
Mægling. Såfremt Parterne ikke kan opnå en løsning ved forhandling, skal tvisten søges løst ved mægling af en af Parterne i fællesskab udpeget mægler.
Hvis mæglingen afsluttes, uden at tvisten er bilagt, skal tvisten afgøres endeligt ved voldgift efter bestemmelserne i pkt. 12.4.
Tvister afgøres ved voldgift efter "Regler for behandling af voldgiftssager ved Det Danske Voldgiftsinstitut".
Voldgiftsretten udpeges af Voldgiftsinstituttet i overensstemmelse med "Regler for behandling af voldgiftssager ved Det Danske Voldgiftsinstitut". Når tvisten skal afgøres af tre voldgiftsdommere, kan klageren i sit klageskrift komme med forslag til sin voldgiftsdommer. Indklagede kan i sit svar komme med forslag til sin voldgiftsdommer. Den tredje voldgiftsdommer, der er voldgiftsrettens formand, bringes i forslag af Det Danske Voldgiftsinstitut, medmindre parterne inden udløb af fristen for indklagedes svar i fællesskab foreslår en formand.
Stedet for voldgiftsretten er i den kommune, hvor Johansen Consult ApS er registreret.
Senest opdateret 23. januar 2026